Susanne Billeskov
 

Jeg underviser i præsentationsteknik, kreativ ledelse, teambuilding og improteater. Her på siden kan du læse mere om de forskellige kurser jeg tilbyder.

Susanne-Billeskov-by-HEIN-Photography-5.jpg

TEAMBUILDING

 

I vil gennem teambuilding øvelser, der tager udgangspunkt i improvisationens værktøjer, opleve, hvad improvisationstræning gør for trygheden i gruppen, det kreative flow, humøret og sammenholdet.

Det har altså været verdensklasse at blive undervist i improvisation af Susanne. SÅ genialt planlagt, så fin pædagogik, så god “væren-til-stede”, masser af rummelighed, overskud, tid.
— Tilde, elev, ImproskolenKBH

Trænger I til en indsprøjtning af nye måder at tænke kommunikation på i jeres virksomhed?

Er I på jagt efter nye veje at gå i forhold til kreativ idéudvikling? Har I brug for at ruske op i gamle mønstre og idéer og se, om de stadig holder, eller de skal skiftes ud med nye byggesten?

Så er en workshop i improteater lige noget for jer. I vil gennem teambuilding øvelser, der tager udgangspunkt i improvisationens værktøjer, opleve, hvad improvisationstræning gør for trygheden i gruppen, det kreative flow, humøret og sammenholdet.

En improviseret scene kan ikke fungere, hvis man ikke er til stede, lytter, taler hinanden op og fejrer de fejl, der kommer undervejs. Disse værktøjer kan direkte overføres til jeres virksomhed, og derfor er et kursus i improteater et oplagt valg for jer, der søger inspiration og idéer til teambuilding.

IMPROTEATER

 

Ved at bruge improvisationens værktøjer bliver du bedre til at kommunikere, lytte, samarbejde, udvikle dig kreativt og smide kontrollen væk.

Susannes erfaring både som improspiller og underviser gør, at hun kan tilpasse de enkelte træningssessions, så holdet får maksimal udbytte. Og så er hun i det hele taget bare et usædvanligt behageligt menneske at være sammen med
— Thomas, elev, ImproskolenKBH

Som improskuespiller er præmissen, at du går på scenen uden manuskript og uden at vide, hvad der vil ske på scenen, før du er deroppe. Scenerne opstår udfra bud fra publikum. Det betyder, at de opstår, imens de foregår. De improviseres frem.

Men for at en improviseret scene får de bedste betingelser og lykkes, findes der et regelsæt. Den bedst kendte regel er ”JA-OG”-reglen. Denne grundregel indebærer, at du takker ja til det forslag, der kommer fra medspilleren og bidrager med en ny byggesten til scenen. Du er derfor nødt til at være til stede i nuet, lytte aktivt og være villig til at forandre og tilpasse dig den scene, der er i gang.

Disse egenskaber er særdeles brugbare til at navigere med - også uden for en scene. Man kan lidt populært sige, at livet er én lang improviseret scene, og det er derfor nyttigt med værktøjer til at kunne finde vej på denne livets scene. Et kursus i improteater giver dig øvelser, så du på egen krop oplever, at du ved at bruge improvisationens værktøjer bliver bedre til at kommunikere, lytte, samarbejde, udvikle dig kreativt og smide kontrollen væk.

PRÆSENTATIONSTEKNIK

 

Vidste du, at 55% af et budskab bliver formidlet via kropssproget? Imens bliver 7% formidlet via ordene og 38% via tonefaldet.

Stort tillykke til Jer der har fået muligheden for at blive undervist af hende, I vil ikke blive skuffet.
— Bo, elev, ImproskolenKBH

Ved du lige præcis, hvad du vil sige på vej i bilen til mødet, men når du så står foran dine medarbejdere, bliver du for nervøs og kan ikke huske, hvad det var du ville sige? Føler du, at det budskab, du gerne vil formidle, bliver misforstået? Har du altid drømt om at holde en tale til din faster Lene, og nu fylder hun 50, så nu skal det være? Eller underviser du og har brug for at lære, hvordan du bedst formidler et stof?

Det hele handler om præsentationsteknik.

Jeg har som skuespiller igennem 20 år arbejdet med værktøjer til at stå foran et publikum, og du vil sammen med mig lære at kontrollere din nervøsitet ved hjælp af åndedrætsøvelser og skuespiltekniker. Ligesom du vil lære om kropssprog og lære at bruge det aktivt.

Et kursus i præsentationsteknik vil give dig større gennemslagskræft og forbeder din personlige fremtræden. Jeg afholder både workshops for grupper og som enkeltsessioner.

WORKSHOP I KREATIV LEDELSE

 

En workshop i kreativ ledelse vil give dig værktøjer til, at jeres medarbejdere på nye måder kan tænke anderledes om hinanden og hinandens ressourcer.

Ud over at være en dygtig og tålmodig underviser har hun en særlig evne til at smitte med sin glæde og begejstring over at være sammen for at lege og eksperimentere.
— Per, elev, ImproskolenKBH

Som verden ser ud i dag, har vi brug for at øge kreativiteten og vores evner til at tænke nyt. Din opgave som leder er derfor at kunne sætte fokus på kreativiteten i virksomheden, bringe mennesker med forskellige kompetencer sammen og sætte nye perspektiver i spil.

En workshop i kreativ ledelse vil give dig værktøjer til, at jeres medarbejdere på nye måder kan tænke anderledes om hinanden og hinandens ressourcer.

Du vil som leder få redskaber fra improteateret, så du bedre kan reagere på den kreative proces, der er i gang, og lade dig overraske af det, der sker. Du vil lære at slippe styring og kontrol og ikke lægge planer. Men derimod være opmærksom på den kreative proces, der foregår lige nu og her og lade innovationen få sit eget liv, så kreativiteten får de bedste betingelser.